 |
Gunnar Christensens Planteskole
På 17 hektar produceres der blomstrende buske samt stauder og prydgræsser til haven. Alt udelukkende i potter. I 1962, etablerede Gunnar og Nina Christensen planteskolen i Hedehusene ved Roskilde. Men da pladsen blev for trang, flyttede planter og planteskole i 1966 til Fjenneslev. Stedet var dengang et lille husmandssted med 6 hektar. Der blev anlagt bede, og i 1967 blev der opført 400 kvadratmeter væksthus.
Siden da er Planteskolen udvidet af flere gange. Først i midten af 80-erne, hvor der blev udvidet med fire hektar, i 1998 med yderligere 11 hektar. Noget af den jord er stadig dyrket som landbrug. I 1998 havde planteskolen godt 10.000 kvadratmeter væksthusareal. I 2003 blev der bygget endnu et væksthus på 5.400 kvadratmeter, samt lavet det første vandbassin.
I 2003 overdrages planteskolen til Henrik og Lotte, som bor på planteskolen med deres fire børn Mathias, Benjamin, Luna og Ruben.
I 2007 blev et større projekt omkring omlægning af bede og vandingssystemer startet op. Systemet er tilpasset måden vi håndterer vores planter på med truck og space-o-mat. Systemet er under løbende udvikling med focus på bl.a. arbejdsmiljø, ressourceoptimering og produktkvalitet.
I 2007 var vi også klar med et stort salg af de 4 nye hortensia typer som planteskolen har lanceret som specielle hårdføre.
Vi har i 2009 vært for et større biologisk udendørs forsøg i samarbejde med Dansk Planteskoleejerforening og Borregaard Bioplant. I projektet har vi haft fokus på biologisk bekæmpelse af bla. spindemider.
Gunnar Christensens Planteskole: "Biologisk bekæmpelse er et arbejdsredskab, ikke en religion"
Filosofien på Gunnar Christensens planteskole er, at der skal produceres inspirerende kvalitetsvarer. Kvalitet er ikke noget, der kommer af sig selv. Det drejer sig i høj grad om medarbejdernes indsats, indsigt og om at være sit ansvar bevidst. Det er vigtigt, alle har en fornemmelse og følelse af, at netop deres indsats får hjulene til at dreje rundt og trække i den rigtige retning.
|