Spindeltræ - smart æbletræ til den lille have

Vi kan nu tilbyde et sortiment af æbletræer formet som spindeltræer.
Et spindeltræ har en kraftig midterstamme med vandrette sidegrene. Det fylder ikke så meget i haven, det er nemt at høste frugter, og giver gode vilkår for frugtudvikling.
Vi har udvalgt 6 gode sorter.

  • ‘Discovery’

  • ‘Elstar’

  • ‘Guldborg’

  • ‘Rød Ananas’

  • ‘Rød Aroma’

  • ‘Rød Ingrid Marie’

Plantevejledning her

Beskæringsvejledning her - det er supernemt.

 

 

Spindeltrae RØD INGRID MARIE Aebletrae

Forhandlerinfo: Frugttræer bestilles i mix af 14 stk.

‘Discovery’

MALUS DISCOVERY

‘Discovery’
Med 'Discovery’ kan du høste æbler tidligt, allerede fra sidst i august. Et lysende rødt, fast, sødt og let aromatisk æble. Et af de mest populære spiseæbler. ‘Discovery’ egner sig ikke til at gemme i mere end et par uger.

Bestøves af fx. ‘Rød Aroma’, ‘Elstar’, ‘Guldborg’, ‘Ingrid Marie’ og ‘Rød Ananas’.

‘Elstar’

MALUS ELSTAR

‘Elstar’
‘Elstar’ har flot gult kød og rødt skind. Faste, saftige, syrligsøde æbler i rigelig mængde.
‘Elstar’ plukkes i sidste halvdel af september og kan holde sig meget længe. ‘Elstar’ er et af de bedste spiseæbler, men er også velegnet til madlavning.

Bestøves af fx. ‘Rød Aroma’ og ‘Ingrid Marie’.

‘Guldborg’

Malus Guldborg

‘Guldborg’
'Guldborg' er et fremragende spiseæble som bør bruges direkte fra træet fra ca. 1. september og 3 uger frem. ‘Guldborg’ får mindre kegleformede rødstribede æbler. Faste, sprøde, saftige og meget aromatiske. 

Bestøves af fx. ‘Rød Aroma’, ‘Discovery’ og ‘Rød Ananas’. Sorten er sund og robust.

‘Rød Ananas’

Malus Roed Ananas

‘Rød Ananas’
'Rød Ananas' er et lille lækkert fast og saftigt æble der spises lige fra træet eller plukkes til madpakken. Denne sort smager bedst inden fuld modenhed. Plukkes fra august. ‘Rød Ananas’ er et spiseæble og egner sig ikke til at gemme.

Bestøves af fx. ‘Discovery’, ‘Guldborg’ og ‘Rød Aroma’.

‘Rød Aroma’

MALUS RØD AROMA

‘Rød Aroma’
‘Rød Aroma' får store røde faste æbler med syrligsød smag. Høstes og spises fra september. Æblet egner sig til forråd, da det bevarer fin spisekvalitet i et par måneder. Som madæble kan det bruges helt frem til jul.

Bestøves af fx. ‘Discovery’, ‘Guldborg’, ‘Ingrid Marie’ og ‘Rød Ananas’.

‘Rød Ingrid Marie’

MALUS RØD INGRID MARIE

‘Rød Ingrid Marie’
'Rød Ingrid Marie' er et godt spiseæble og et fantastisk æble til kager, grød og mos. Aromatisk, middelstort, rødt æble med hvidgult kød. 'Rød Ingrid Marie' er et oplagt æble til brug i køkkenet. Høstes fra oktober og kan gemmes frem til januar.

Bestøves af fx. ‘Rød Aroma’ og ‘Elstar’. Sorten er robust og giver stort udbytte.

 

Plantevejledning:

Plantehullet skal være større end potten, gerne dobbelt så stort. Så får rødderne nemmere ved at komme i gang. Der plantes i samme dybde, som træet står i potten. Vand grundigt og pas i øvrigt med vand indtil træet er etableret.
Når du planter dit spindeltræ er det vigtigt, at du binder det op til en solid pæl.
Husk at holde området omkring træet fri for ukrudt, så træet får de bedste vækstbetingelser.

Beskæringsvejledning her - det er supernemt.



Glemt password?