Gunnar Christensens
Planteskole

LOG IND

Pulsatilla vulgaris , opret kobjælde


Kobjælde er fredet i den danske natur og er efterhånden en sjælden gæst. Dens naturlige voksested er på tørre kalkrige skrænter og overdrev. Den hører til i ranunkelfamilien sammen med clematis, engblomme, vorterod og anemone. Faktisk blev den før i tiden bestemt som en anemone, men har siden fået sin egen selvstændige slægt.

Husk: Du må ikke grave planter op i naturen. Køb dem i dit lokale havecenter. De findes i den prisbillige ende.

Det latinske navn for Opret kobjælde er Pulsatilla vulgaris.
Den blomstrer i april til maj måned med blå, hvide eller røde klokkeformede blomster med lange iøjnefaldende støvdragere. Frøstanden er også meget dekorativ.

Plantes i fuld sol og er velegnet til den tørre sandede have eller stenbedet. Højden bliver ca. 20 cm.

Pulsatilla vulgaris Alba.

Pulsatilla vulgaris Alba.

Pulsatilla vulgaris.

Pulsatilla vulgaris.

Pulsatilla vulgaris Røde klokke.

Pulsatilla vulgaris Røde klokke.