Nyhed – pift salaten op med østersurt

Prøv at tilføre din grønne salat lidt seafood smag ved at anvende østersurt. Brug den sammen med rejer, grillet fisk eller i en forret med blandede svampe på salatbund. Der er rigtig mange muligheder for at finde de fødevarer, som krydderurten østersurt passer sammen med, og den nordiske plante er da også kommet i Michelin-stjernernes søgelys.

Østersurt, Mertensia maritima er en strandplante og vokser vildt langs kysterne i det nordlige Jylland (den er fredet, og man må ikke plukke af den i naturen). Også i Norge og Sverige finder man planten naturligt voksende, så der er tale om en robust plante.
Den bliver omkring 20 cm høj og har blågrønne kødfulde blade, der minder om en sukkulent. I juni og juli måned blomstrer den med først rosafarvede, men i fuldt udspring himmelblå blomster. Både blomster, stængler og blade er spiselige og har en let smag af østers. Smagen bevares bedst, hvis den spises rå.
Trives bedst i stenbedet, hvor der er masser af dræn, og hvor plantens kraftige og dybdegående rødder kan udvikle sig. Vokser dog også i let fugtig jord. Plant en række i køkkenhaven, plant dem i en krukke eller sæt dem i stenbedet, hvor den samtidig er en pryd for øjet.

Østersurt kræver ikke vanding med saltvand for at opretholde sin smag

Mertensia Maritima



Glemt password?