Ikke i sortimentet pt.
Humulus lupulus 'Gyndbjerg'
Vi er i disse år optaget af lokale egnsretter og smage fra naturen. ’Gyndbjerg’ humlen er således en forvildet, men udvalgt, humle fra de gamle humleproduktioner omkring Kolding. Torben Reffstrup har efter års sortsafprøvning fået planten nyhedsbeskyttet og beskrevet som en unik humlesort.
Den eminente brygger-humle har han udvalgt blandt mange humleplanter, for den skilte sig ud i smagen. De middelstore humlekopper giver ved brygning øllet en mild, men markant og vedholdende humlebitterhed.
Humlehaven hos Torben Reffstrup er plantet til, så vækstforholdene ligner det område, hvor moderplanten stod. Det vil sige, at planterne står i et græstæppe. De gødes ikke, men kløver i græsset samler kvælstof. De placeres, så de får mest mulig sol og bindes op.
'Gyndbjerg' var med i et afprøvningsforsøg på Syddansk Universitet, Årslev. 'Gyndbjerg' viste at have markante niveauer af frugtige, krydrede, blomsteragtige, citrusagtige og urteagtige aromakomponenter.
'Gyndbjerg' vokser kraftigt og bliver op til 6 meter høj.
Bag navnet
'Gyndbjerg' er stednavnet, hvor Torben Reffstrup bor. Det ligger ved Agtrup syd for Kolding.
På Koldingegnen er knyttet historie til humle og dyrkningen af den. Danmark ligger på nordgrænsen for at dyrke humle, og det fortælles, at humlen blev dyrket på østvendte skrænter ned mod Lillebælt. Humlen blev bl.a. leveret til Koldinghus. Da bryggerierne blev industrialiseret ophørte humleproduktionen, da man overgik til importeret humle.
Vidste du at ...