Gunnar Christensens
Planteskole

LOG IND

Stærk præriegræs med flot farveshow.


Du behøver ikke at have prærielignende forhold for at få glæde af denne græs, der fra foråret, henover sommeren og især i efteråret har en helt unik show-effekt.

'Smoke Signal'® er i foråret en grøn og frodig opretvoksende græs, der bliver 90 - 120 cm høj. Henover sommeren begynder forvandlingen, og røde toner begynder at indfinde sig. Samtidig starter blomstringen af ret små, men fine blomster. De sidder på den øverste halvdel af bladene og giver præriegræssen et fluffy udseende. Når dagene bliver kortere og nætterne koldere, skifter 'Smoke Signal'® til en helt mørk og purpurfarvet plante.

Plant Schizachyrium 'Smoke Signal'® i al slags jord – selv næringsfattig jord trives den i. Som prærieplante er den stærk og vant til at mangle vand, så når planten er godt etableret, da klarer den fint tørre og varme somre. 
For at få farven frem i bladene, skal præriegræs plantes i fuld sol.

Klip toppen helt ned i det tidlige forår, så bevarer planten sit udtryk bedst.

Schizachyrium 'Smoke Signal'® er en del af vores Walters Gardens® sortiment.

Schizachyrium 'Smoke Signal'®

Schizachyrium 'Smoke Signal'®