Gunnar Christensens
Planteskole

LOG IND

Brudeslør


Gypsophila paniculata 'White Festival'
Hvide skyer af halvfyldte bittesmå blomster i hobetal sidder fint arrangeret i store blomsterskærme og udgør nærmest hele planten. ’White Festival’ er en kompakt udgave af stauden brudeslør, som ofte bliver op mod 1 m høj og som ofte fylder rigtig meget i staudebedet.

'White Festival' bliver omkring 60 - 70 cm høj og lige så bred. De store blomsterstande ses fra juni og gennem hele sommeren frem til september. Du kan med fordel klippe blomsterstandene af til buketter eller til tørring – så producerer planten hurtigere nye blomster.

Staudeversionen af brudeslør ligner ikke skærehavens enårige Gypsophila elegans, som også er en fantastisk plante. Staude-brudeslør har dybdegående pælerødder, som ikke bryder sig om vintervåd jord – til gengæld er den tørketålende, når først planten er godt etableret. Plant i fuld sol eller i halvskygge.

Brudeslør giver en fantastisk lethed – hvad enten den plantes i et staudebed eller sættes sammen med andre planter i en buket.

'White Festival' bliver omkring 60 - 70 cm høj og lige så bred.

'White Festival' bliver omkring 60 - 70 cm høj og lige så bred.

Gypsophila paniculata 'White Festival'.

Gypsophila paniculata 'White Festival'.

Gypsophila pan. Festival™ Pink Lady er ny i sortimentet og får lyserøde blomster.

Gypsophila pan. Festival™ Pink Lady er ny i sortimentet og får lyserøde blomster.

Tørring af brudeslør
Brudeslør egner sig godt til brug i tørrede buketter og dekorationer. Du skal høste blomsterne, når de springer ud – inden de afblomstrer. Hæng dem med hovederne nedad og opbevar dem et sted, hvor der er et godt luftskifte og hvor buketterne ikke udsættes for direkte sollys, fx i carport. Det tager 4 – 6 uger før blomsterne er helt tørre. Nu kan du opbevare buketterne indenfor til senere brug.