Gunnar Christensens
Planteskole

LOG IND

Sølvblad med høj tolerance


Når du ønsker at plante en grøn væg i naturlige omgivelser, er Sølvblad, Elaeagnus ebbingei et godt valg. Planten er nøjsom og pasningen er minimal. Den passer fint ind i en beplantning med fx fyr og marehalm.

Elaeagnus er nært beslægtet med havtorn, Hippophae rhamnoides, men danner ingen rodskud.

Sølvblad bør plantes på et beskyttet voksested, hvor vinterens kolde vinde ikke er for hård ved de vintergrønne blade. Til gengæld har planten en høj tolerance overfor salt – både i vinden og i jorden. Det er oplagt at bruge den langs kysterne, hvor klimaet ofte er lunere. Skulle bladene tage skade af de udtørrende kolde vinde, så vil de blot falde af og nye bryde frem til foråret.
Plantens behårede blade sikrer, at fordampningen er minimal, så det er en oplagt plante til de mere sandede jordtyper i sommerhusområderne. Placeres i sol eller halvskygge. Er jorden meget sandblandet, kræver det vanding i tørre perioder de første år indtil planten er veletableret.

Elaeagnus x ebbingei.

Elaeagnus x ebbingei.

Elaeagnus x ebbingei
Er en opret stedsegrøn vaseformet busk eller lille træ, der bliver 2 m høj. Bladenes overside er glinsende grønne og undersiden er skinnende sølvagtig med brune pletter. Hvide duftende blomster fra oktober. En hybrid med en god hårdførhed. Placeres i sol eller halvskygge og trives i sandblandet havejord. Også god til hæk.

Elaeagnus x ebb. 'Compacta'.

Elaeagnus x ebb. 'Compacta'.

Elaeagnus x ebb. 'Compacta'
'Compacta' har en tæt vækst med kraftige skud fra bunden. I modsætning til andre ebbingei-typer, så sætter 'Compacta' ikke lange skud og bevarer derfor lettere sin form. 'Compacta' får små cremehvide meget kraftigt duftende blomster fra oktober. Højden bliver ca. 1,5 - 2 m. afhængig af voksested. Placeres i sol eller halvskygge og plantes i almindelig, men veldrænet jord.

Elaeagnus x ebb. 'Limelight'.

Elaeagnus x ebb. 'Limelight'.

Elaeagnus x ebb. 'Limelight'
Stedsegrøn opretvoksende busk med cremegule blade med mørkegrøn kant. En busk der lyser flot op i haven – hele året rundt. Blomstrer fra oktober med cremehvide små blomster med kraftig duft. Placeres i sol eller halvskygge og plantes i almindelig, men veldrænet jord.

Elaeagnus x ebb. 'Gilt Edge'.

Elaeagnus x ebb. 'Gilt Edge'.

Elaeagnus x ebb. 'Gilt Edge'
Stedsegrøn opretvoksende ca. 2 m høj stedsegrøn busk med skinnende mørkegrønne blade, hvor bladranden er gul. En smuk gulbroget busk. Blomstrer fra oktober med cremehvide stærkt duftende blomster. Placeres i sol eller halvskygge og plantes i almindelig, men veldrænet jord. 'GILT EDGE' har fået RHS Award of Garden Merit (AGM), som hjælper haveejere til at vælge gode planter til deres have.

Sølvblad kan bruges mange steder; som hæk, på en skråning, som grøn skærm, på naturgrunden.

Sølvblad kan bruges mange steder; som hæk, på en skråning, som grøn skærm, på naturgrunden.

Nektarplante

Sølvblad er nært beslægtet med havtorn, Hippophae rhamnoides – dog har sølvblad ingen grentorne.
Elaeagnus x ebbingei har fået tildelt RHS’s (det engelske haveselskab) symbol for nektar- og pollenplante.

Sølvblad i krukke.

Sølvblad i krukke.