Biologisk plantebeskyttelse

Hvad betyder det?
For os her på Gunnar Christensens Planteskole er ”Biologisk plantebeskyttelse” en betegnelse for hvordan vi primært arbejder med vores planter. Det handler simpelthen om logisk plantebeskyttelse.
Vi arbejder kontinuerligt på at udvikle brugen af plante- forstærkere og beskyttere. Samtidig øges mængden af naturligt forekommende nyttedyr i vores marker.
Målet er som altid at producere sunde, naturlige og robuste planter. Til gavn for arbejdsmiljøet, vores kunde havecentret, den private forbruger og miljøet.

Hvordan bruger vi det?
I vores produktion arbejder vi med 4 indsatsområder:

  1. Nyttedyr.
  2. Planteforstærkere, også kaldet biostimulanter.
  3. Nyttesvampe og bakterier.
  4. Basisstoffer, også kaldet abiotiske midler.

Biologisk Plantebeskyttelse

Nyttedyr

Nyttedyr findes overalt i naturen, hvor de er med til at bekæmpe skadedyrene. Fx:

Tripsrovmiden, Amblyseius cucumeris. Denne rovmide spiser f.eks.: Tripslarver også kendt som Tordenfluer og æg af Spindemider.

Anthocoris-Rovtæge. Denne Næbtæge spiser blandt andet Bøgebladlus, Bladlus og Bladlopper.

Bladlus-snyltehvepsen, Aphidius colemani. Lever af omkring 40 arter af mindre bladlus. Den lægger æg i bladlusen – Parasitiser bladlus.

Ervi-snylteheps, Aphidius ervi, Lever af store bladlus, bla. kartoffel bladlus.

Bladlus-galmyg, Aphidoletes aphidimysa. Lever af bladlus som den bedøver og udsuger.

Nematode mod Øresnudebille. Denne rundorm angriber Øresnudebillelarver men kan ikke bekæmpe de voksne.

Jordrovmiden, Hypoaspis miles. Lever af organismer i jorden f.eks. springhaler, mider, larverne af sørgemyg, biller, fluer og pupper af trips.

Spinde-rovmiden, Phytoseiulus persimilis. Både nymfer og voksne lever af  Spindemider – både æg, nymfer og voksne står på menuen. 

Planteforstærker

Næringsstoffer og organiske molekyler stimulerer planten til øget roddannelse. Samtidig fremmer de vækstfremmende bakterier i vækstmediet der igen nedbryder mineraler så næringsstoffer som kvælstof og fosfor bliver tilgængelige som let optagelige forbindelser. Resultatet er hurtigere rod-etablering.

Nyttesvampe og bakterier

Forskellige nyttesvampe kan bruges på forskellig vis. Fx Trichoderma harzianum. Den bruges på baggrund af dens fremragende evne til at kolonisere planters rodnet og beskytte mod forskellige plantesygdomme.

Hvis Trichoderma etablerer sig tidligt i rodzonen, kan den udkonkurrere eventuelle skadelige svampe i kampen om næringsstoffer og plads i vækstmediet. Nyttesvampen er også i stand til at nedbryde skadelige svampes hyfere/mycelium ved at producere enzymer og fungere som antagonist (undertrykker).

Et andet eksempel er en bakterie, som virker mod larver. Bakterierne ødelægger larvens tarmkanal, larvens fødeoptagelse standser og larven dør.

Basisstoffer

Basisstofferne findes omkring os. Fx Calcium, natrium, silicium, fosfit, calcium-klorid, svovl og kobber.
Fx kan dækbark tilføres et tyndt lag natron for at højne ph-værdien og dermed fjerne forekomsten af lungemos, Marchantia sp, som kan være et problem i pottedyrkede kulturer.


Målet er at producere sunde, naturlige og robuste planter.

 

Nyttedyr I Din Have



Glemt password?