Gunnar Christensens
Planteskole

LOG IND

Digiplexis , spændende fingerbøl-krydsning


Måske kan du huske ‘Illumination Flame’? Det var én af de første nye sorter, som var resultatet af at krydse Digitalis purpurea (fingerbøl) og Ixoplexis canariensis (fingerbøl fra de kanariske øer).
Den meget smukke version af fingerbøl vandt prisen som ”Bedste Plante” i det engelske haveselskabs udstilling i 2012. Siden har flere forædlere prøvet kræfter med Digiplexis, og deriblandt Walters Gardens, som efter års arbejde lancerede deres første krydsning; ’Berry Canary’.

Afprøvningen af ’Berry Canary’ her på Gunnar Christensens Planteskole var så sussesfuld, at vi valgte den som en af årets nyheder på CPH Gardenshow i 2019.

Digiplexis®’Berry Canary’ bliver omkring 55 cm høj og blomstringen varer fra juni og helt frem til oktober. De eksotiske blomster er også populære hos bier og sommerfugle.

Digiplexis®’Berry Canary’ bliver omkring 55 cm høj og blomstringen varer fra juni og helt frem til oktober. De eksotiske blomster er også populære hos bier og sommerfugle.

Pasning:
For at opnå den største succes skal Digiplexis "holdes fugtig i veldrænet nærigsrig jord". Det vil sige, at den ikke bør tørre ud, men heller ikke soppe i vand i længere tid. Helt afblomstrede blomster stængler klippes af ved basis.

Digiplexis er ikke hårdfør hos os, men kan overvintres frostfrit. I modsætning til Digitalis, så frøsår den sig ikke.

Digiplexis® ’Firecracker’ ®

nyhed 2020

Digiplexis® Firecracker.

Digiplexis® Firecracker.

Vores meget populære Digiplexis® ’Berry Canary’ får i år følgeskab af en ny sort: ’Firecracker’. Et godt navn til de mange skud, der skyder som et fyrværkeri fra en bund af store frodige aflange grågrønne blade. Digiplexis® ’Firecracker’ er en kraftigvoksende plante, der har en utrolig lang blomstringstid fra juni til oktober måned.

Blomsterfarven er gul-orange med en twist af rosa, og de mange rørformede blomster sidder flot på de kraftige oprette blomsterstængler. Når de er færdige med deres blomstring, så klip hele blomsterstænglen af.

Brug planten i en krukke eller plant den ud blandt prydgræsser – den vil med sikkerhed være et hit.

Digiplexis® ’Firecracker’ og ’Berry Canary’ er begge, det man kalder ”en kortlivet staude”.