Gunnar Christensens
Planteskole

LOG IND

Physocarpus, blærespiræa for enhver smag


Robuste, fuldt hårdføre, tidligt udspring og sent løvfald. Sådan kan man kort beskrive amerikansk blærespiræa, Physocarpus.

I ”gamle” dage kendte vi kun til et par sorter med enten gule eller rødbrune blade. Den værdifulde busk har forædlerne haft travlt med at forædle, så der er dukket en hel del rigtig flotte buske op de seneste år. Amerikansk blærespiræa er en særdeles populær prydbusk, som vi producerer flere forskellige sorter af.

Physocarpus opulifolius DIABLE D’OR®

Physocarpus opulifolius DIABLE D’OR®

1,5 m høj opretvoksende busk. Bladene har i udspring en særlig smuk kobberfarve, som senere skifter til mørk purpurfarvet. Cremehvide blomster fra juni – juli.

Physocarpus opulifolius ’DIABOLO’

Physocarpus opulifolius ’DIABOLO’

2 m høj og frodig opretvoksende busk med mørkt purpurfarvet løv. ’Diabolo’ blomstrer fra juni – juli med svagt rosa blomster og danner derefter skinnende røde frøstande.

Physocarpus opulifolius 'NUGGET'

Physocarpus opulifolius 'NUGGET'

1,2-1,5 m høj kompakt prydbusk med mellemstore blade. Lysende gule i udspring, men bliver senere mere limegrønne. Hvide blomster fra juni - juli. Tåler beskæring. Placeres i sol eller halvskygge. Plantes i alm. havejord. Robust og fuldt hårdfør.

Physocarpus opulifolius TINY WINE® GOLD

Physocarpus opulifolius TINY WINE® GOLD

1 – 1,2 m høj dværgsort med stive strittende små grene og gult/gyldent løv. Er rigtblomstrende med små – først rosa knopper – senere helt hvide blomster fra juni – juli. God til lave hække eller i krukker

Physocarpus opulifolius LITTLE DEVIL®

Physocarpus opulifolius LITTLE DEVIL®

1 – 1,2 m høj. ‘Diabolo’s lillebror med mindre blade og en halvering af højde og bredde. Ny tilvækst har fine lysende farver, som står godt i kontrast til de mørke purpurfarvede blade. Svagt rosa blomster fra juni – juli. God til lave hække eller i krukker.

Physocarpus opulifolius  'LITTLE JOKER'®

Physocarpus opulifolius 'LITTLE JOKER'®

Kompakt 50-60 cm høj og små blade, der i udspring er rødlige og skrifter til mørke purpurfarvede. Sartrosa blomster i juni-juli. Tåler beskæring. Placeres i sol eller halvskygge. Plantes i alm. havejord. Robust og fuldt hårdfør. Velegnet til hæk, kantplante pur eller i krukker.

Physocarpus opulifolius TINY WINE®

Physocarpus opulifolius TINY WINE®

1 – 1,2 m høj dværgsort med stive strittende små grene og mørkt purpurfarvet løv. Bladene inde i busken er grønne, for den mørke farve kræver rigeligt med sol. Rosa blomsterknopper springer ud som rent hvide blomster fra juni - juli. God til lave hække eller i krukker.

Physocarpus opulifolius SUMMER WINE®

Physocarpus opulifolius SUMMER WINE®

1,5 høj busk med overhængende grene, som giver denne sort et helt særligt udseende. De dybt mørke purpurfarvede blade står flot som baggrund, når de mange svagt rosa blomster pryder planten fra juni – juli måned.

Physocarpus opulifolius 'AMBER JUBILEE'®

Physocarpus opulifolius 'AMBER JUBILEE'®

1,5 m høj opret og rund prydbusk. Bladene står ravgule, orange og limegrønne og har en særdeles smuk nyvækst. I juni - juli blomstrer sorten med fine hvide blomster. Tåler beskæring. Placeres i sol eller halvskygge. Plantes i alm. havejord. Robust og fuldt hårdfør.