Gunnar Christensens
Planteskole

LOG IND

Påskeklokker


Påskeklokker blomstrer altid til påske. I modsætning til dens slægtning julerosen, som blomstrer før jul, så starter påskeklokkers blomstringstid altid efter jul. Det betyder, at de i milde vintre starter med de første blomster allerede i januar måned. Den meget lange blomstringstid gør det heldigvis muligt for planten at blomstre helt frem til påske – også selvom påsken falder meget sent.

Hvordan klarer de sig så i frostvejr?
Påskeklokker er meget hårdføre og planten har en form for indbygget frostvæske. Når det er frostvejr, lægger blomsterne sig fladt ned, men straks det bliver tøvejr, så rejser de sig igen.

Nemme planter
Påskeklokker, som hører til de tidligst blomstrende stauder i haven, kræver nærmest ingen pasning. Hvis vinteren er hård, vil de stedsegrønne blade få svidningsskader og kan klippes af – hvis ikke, så lad dem endelig sidde. Nye blade dannes lige efter endt blomstring. Gød let i april måned.

Tips
Hvis du vil skære påskeklokker til buketter, skal du først ridse stænglerne og komme dem i vasen umiddelbart efter de er klippet af planten.

 

Stænglerne ridses inden blomsterne sættes i vand.

Stænglerne ridses inden blomsterne sættes i vand.

Helleborus 'Pink Beauty'.

Helleborus 'Pink Beauty'.