Gunnar Christensens
Planteskole

LOG IND

Japansk rosintræ


Hovenia dulcis. Fotokredit: publicdomainpictures.

Hovenia dulcis. Fotokredit: publicdomainpictures.

Hvis du er frisk på at prøve noget nyt til haven, så er dette træ måske værd at finde plads til. Japansk rosintræ er ikke særligt almindeligt i Danmark og Sverige, men ikke desto mindre er det fuldt hårdført. Et frodigt træ, der får nogle lidt sjove brunlige frugter.

Hovenia dulcis er et fint mellemstort træ eller busk, der bliver op til 6 m højt og omkring 4 m bredt. I Asien dyrkes det i store plantager og her høstes frugterne til medicinsk brug. Hovenia ekstrakt virker afførende, febernedsættende og skulle være et udmærket middel mod tømmermænd.

Bladene er ovale med takket kant. Træet blomstrer fra juni til august med hvide duftende blomster samlet i klaser. Når træet bliver nogle år gammel, så vil mængden af blomster være betydelig. De brune frugter er bløde, kødfulde og smager lidt af krydderkage.

Hovenia dulcis er frøformeret og kendes også som Orientalsk rosintræ.

Placeres solrigt i almindelig havejord.