Gunnar Christensens
Planteskole

LOG IND

Planteforstærkere


Planteforstærkere er hverken gødninger eller plantebeskyttelsesmidler. Det er en gruppe produkter, der ad forskellige veje stimulerer planternes vækst og aktiverer deres egne forsvarsmekanismer. Man kan kalde planteforstærkerne for helsekost til planter.

Planteforstærkerne virker ved, at de stimulerer mikrolivet i jorden og faktisk samarbejder med planternes rødder. Resultatet er bedre rodvækst, roddannelse på stiklinger og styrkede forsvarsmekanismer. Det skyldes, at mikroorganismerne sætter gang i nedbrydningsprocesserne. Det øger tilgængeligheden af blandt andet kvælstof og fosfor, der er livsnødvendige for planterne.

Et godt eksempel på en effektiv planteforstærker er produktet Acadian, der er fremstillet af udtræk af tang. Vi har gennem de seneste år opbygget rigtig gode erfaringer med Acadian som rodningsmiddel til stiklingeformering, hvor det helt har erstattet traditionelle midler.